Vi møder aldrig børn, der ikke vil…
Men de kan godt se sådan ud. Når børn viser modstand mod skolearbejdet og ser ud, som om de ikke vil lære, er det ofte et signal om, at de føler, at opgaven er for svær. At de ikke forstår den. Eller at de er bange for, at de ikke vil lykkes.
I vores undervisning er vi inspirerede af den positive psykologi og arbejder altid med udgangspunkt i det enkelte barn. Vi har fokus på anerkendelse, glæde, mental robusthed og livskvalitet.
Optimistiske og robuste børn mestrer hverdagen bedre -selv når der opstår “modvind.” Den optimisme kan vi være med til at give børn med læsevanskeligheder. Vi kigger ikke efter fejl -vi kigger efter det, barnet allerede kan. Og dér tager vi udgangspunkt.
FORDI følelsen af at lykkes giver lyst til mere.